Turberetninger

 

Dykkeråret 2011 skulle afsluttes på behørig vis. Vi vidste alle, at der ikke ville blive tid til at tage RIB'en med, og med vejrudsigt, køreafstand osv med i overvejelserne var der ingen tvivl om destinationen. Vi tog den korte køretur til  Babylone Strand ved Humlebæk. Sigten og det gode selskab var nok det bedste der var at sige om dykket. Det er ikke hver dag vi har 10m sigt her. Christian og jeg fandt en gammel ruse, som vi valgte at tage med op, så den ikke længere kan ligge som en spøgelse og fange fisk til ingen verdens nytte.

Jeg fik testet mine hjemmelavede tørdragtshandsker med godt resultat og alt i alt havde vi en rigtig dejlig formiddag. Da vi kom hjem havde vi også god appetit til julemiddagen som stod på bordet få timer senere.

Tak for en dejlig dag og et godt dykkerår.

Mvh. Peter

Den oprindelige idé var at tage til Øresundbroen, og tage et dyk på en af bropillerne, efterfulgt af et dyk på tunellen. Men da jeg så vejrudsigten (0-2m/s), tænkte jeg at vi ikke måtte misse den chance for at komme lidt længere fra land. Valget faldt på sandsugeren Frederiksholm, der sank SV for Hesselø tilbage i 1917.

Flaskerne var fyldt og båden var klar, så det tog ikke mange minutter at komme af sted fra klubben. På vej til Hundested faldt snakken naturligt på tågen der lå tungt overalt. Da vi kom til Kregme virede det nemlig som om den blev lidt lette. Måske var solen ved at brænde sig igennem...? Det skulle vi senere erfare ikke var tilfældet. Tågen lå tyk og grå over vandet, så det til tider var svært at se horisonten. Det hele flød ligesom sammen, og midt i de hele kunne vi se fugle og skibe. Det måtte være horisonten, hvis det da ikke var ”The flying dutchman” der kom flyvende. Vi havde også æren af at blive tæt overfløjet af en udenlandsk redningshelikopter. Vandet var så fladt, at helikopteren spejlede sig i det. Ikke en bølge, ikke en dønning. Alligevel var det primære samtaleemne sjovt nok søsyge

Fremme ved på positionen måtte Nicholai sande at der ikke var skyggen af vrag på positionen. Det kunne jo ikke passe... Det viste sig da også, at auto range var slået fra på ekkoloddet, så vi ledte efter dybder mellem 130 og 150m... Da instillingerne var på plads, ramte vi vraget i første forsøg.

Nicholai og jeg ville gerne have to dyk, så vi hoppede i vandet som de første. På bunden var der mange muligheder for at binde på. Masser af stærke stolper, bjælker osv. Vi svømmede rundt langs kanten af vraget. Vi havde bundet på nær agterænden, i styrbord side. Vi svømme op lang vraget, og så både taskekrapper og søsole på vejen. Desuden var der naturligvis en overflod af dødemandshænder og lukkede søanemoner. Hele vejen rundt, og en tur henover, og så var de 35min ved at være gået. På vej op tænkte jeg over hvor varmt jeg egentlig havde det og at jeg ikke engang frøs mine fingre. Det blev der lavet om på på sikkerhedsstoppet. Vandet på bunden var væsentligt varmere end det var længere oppe. Så er det vidst blevet vinter...

AB og Kit, Theis og Claus fik også dykket og så var det min og Nicholais tur igen. Denne gang svømmede vi oppe på vraget og så flere taskekrapper. Desuden var der en del små torsk og så fandt Nicholai en fin buskhoved.

Turen hjem gik i suveræn stil med håndtaget i bund og isnende vind i ansigtet.

Jeg vil takke jer alle fem for en rigtig dejlig tur. Jeg tror aldrig jeg har været så langt fra kysten, på så fladt vand før.

Peter Stenkilde

"Det bliver 'Hullet' i Roskilde Fjord", sagde Peter, da jeg ankom til klubben søndag morgen klokken ni. "Nå, det er ellers et lortested", tænkte jeg. Jeg fik vidst også sagt noget lignende højt, før jeg tog mig selv i at være ved at ødelægge oplevelsen for de tilstedeværende nye dykkere på forhånd. Det var der selvfølgelig ingen grund til, og blæsevejret taget i betragtning var det nok også et udmærket valg, så vi kunne ligge i læ inde i fjorden. Jeg skiftede derfor til JA-hatten, og vi gjorde klar til at tage afsted.

Før denne dags tur havde jeg ikke dykket i mere end et år grundet et travlt efterår i 2010 og udsendelse til Afghanistan henover forår og sommer 2011. Derfor var det spændende at komme i vandet igen og se, om al udrustningen holdt, og ikke mindst om jeg selv havde færdighederne i behold.

I modsætning til sidste gang, jeg dykkede i 'Hullet' (sommeren 2005!) kørte vi denne dag ikke til Gershøj på Hornsherred og satte RIB'en i vandet. I stedet kørte vi syd om fjorden til spejderhytten for enden af Herslevvej i den sydligste ende af Roskilde Fjord. Det er en noget længere køretur fra Allerød end at køre over broen ved Frederikssund til Gershøj, men til gengæld er turen på vandet ud til 'Hullet' noget kortere. Især en fordel, hvis man skal svømme fra stranden. Denne dag havde vi dog den sorte gummibåd, der har fået spritny 30 hk motor i foråret, med. Ved spejderhytten er der gode parkeringsforhold, og det er en kort tur man skal bære båden ned til det lave vand. Oven i købet vejer den nye motor jo slet ingenting! En ren fornøjelse for de magelige. Der er i øvrigt borde og bænke i spejderhyttens have, så omklædningsforholdene er også fine på dette sted.

De nye dykkere startede med nogle overfladesvømmeture både med og uden flaskeudstyr. Kedeligt for dem men fint for mig, for så havde jeg lidt ekstra tid til at finde ud af, hvordan det nu var, man skulle samle det dersens grej. Udover at jeg aftenen før dykket havde måttet hælde eddike på lynlåsene for overhovedet at åbne min dykkertaske, virkede udrustningen upåklageligt. Heldigvis, var jeg lige ved at sige, men måske er 'selvfølgelig' mere passende, for i al ubeskedenhed vil jeg sige, at det jo i virkeligheden har mere at gøre med vedligeholdelse end med held!

Turledelsen satte mig til at dykke med en af de nye to-stjernet-kursister, Thomas, som jeg ikke har mødt før grundet mit længere fravær. Han måtte max dykke til 18 meter, hvilket passede fint med mit formål med dykket
Efter Thomases overfladesvømning var vi klar til vandgang - eller næsten, for han havde svømmet noget hurtigere, end jeg havde regnet med, så jeg var faktisk skyld i, at han måtte vente lidt i sin nu våde våddragt. Selvfølgelig ikke den bedste start, når han i forvejen havde bekendtgjort, at han er en rigtig frossenpind.
I vandt kom vi dog. Nicholai droppede os, hvor han mente, der skulle være 7-8 meters dybde på den sydlige skråning af 'Hullet'. Det var der bare ikke. Vi må være kommet lidt længere mod nord og ud over det mere dybe vand ('Hullet' er omtrent 30 meter på det dybeste sted). Vi fandt i hvert fald ikke bunden på 15 meter, og jeg valgte at gå lidt op og svømme mod syd, så vi ikke skulle flimre rundt på max-dybden i fri vandsøjle. Efter lidt svømning mod land fandt vi bunden ved 8-9 meters dybde og fik derved lidt fast grund af forholde os til.

Grunden til min skepsis, da Peter bekendtgjorde dykkerdestinationen tidligere på morgenen skyldtes, at jeg huskede stedet som helt mørkt, mudret og uden liv. Sidste gang jeg dykkede her, blev vi droppet over det dybeste sted, og der var ikke meget at se på i den rigtigt ringe sigt. Disse eringdringer blev dog gjort til skamme denne dag. Thomas og jeg fulgte sydskrænten ned til de 18 meter, og selvom der var temmelig mørkt, var sigten fin - måske 4-5 meter, og lygten kunne sagtens oplyse bunden på god afstand. Her var heller ikke så dødt, som jeg havde frygtet. En del småfisk gemte sig ved sten på bunden, og de andre makkerpar, der var dybere end 18 meter, så også aborrer i store stimer. Udover organisk liv fandt Thomas og jeg også et vrag. I hvert fald et jernrør, der stak op af bunden og et langt stykke ledning. Og det er vel op til egen definition, hvor meget der skal til, før det er et vrag. Jeg synes, det var et vrag!

Vi afsluttede dykket, da Thomas havde nået frysepunktet. Det så egentlig ikke så slemt ud under vandet, men jeg skal love for, han rystede, da han fik dragten af inde på land. Igen kedeligt for ham, men fint for mig, da jeg bare blev så meget gladere for min tørdragt og min tykke inderdragt. Thomas havde faktisk allerede inden denne dags dyk bestilt en tørdragt, der er under levering. Mon ikke han bare glæder sig så meget mere til den nu. Den er nok en nødvendighed, hvis han skal bevare entusiasmen for turene ud i det danske vinterhav.

Hvad angår mit eget formål med turen, så gik det egentlig rigtig fint. Som sagt var der ingen problemer med udrustningen og vandfølingen kom hurtigt igen efter godt et år oven vande. Jeg havde dog lige i underkanten af bly på, da det nok har været justeret til det noget varmere vand sidst jeg var i. Et par kilogram mere på bæltet næste gang vil nok matche den tykke vinterinderdragt bedre.

Oktobervejret viste sig fra sin bedste klimaforandrede side, den nye motor sprang igang så snart man rørte ved startsnoren, 'Hullet' var et klart bedre dyk end i min hukommelse, og det viste sig, at selvom det er længe siden, man har været i vandet sidst, så er det bare med at komme ud. Fedt!

Så blev det endelig tid til at komme i havet, efter 6 ugers teori og træning i svømmehallen, hav-dykkene blev lagt i Kr. Himmelfarts ferien, og valget kunne vejr-mæssigt, ikke være bedre.

Torsdag 2/6: Babylone strand, Humlebæk:

Efter at have fundet udstyr og pakket traileren og  bilerne, kørte vi til Humlebæk, hvor vi installerede os  under et stort træ der kunne give lidt skygge. Første dyk foregik enkeltvis med enten Nicholai eller Theis, jeg var heldig at være med i første bølge. Som det første havdyk var det helt fantastisk, og jeg synes at der var meget mere at se på end jeg havde forventet. På sidste tur inden frokost-pausen kom Nicholai ind med et par fladfisk han havde fanget med hænderne, det var rigtig spændende at se og røre disse, specielt for Lars’ drenge, der var ude at se far dykke. I frokostpausen serverede Lars pølser med brød fra medbragt grill – tak for det, super initiativ. Andet dyk var makker-dykning, denne gang så jeg et par fladfisk, men var ikke hurtig nok til at røre dem. Godt trætte vendte vi tilbage til Allerød ved 4-tiden.

Lørdag 4/6: Havheksen, Amager strandpark:

Vi lavede camp på molen for enden af Jollevej, fik båden i vandet og gjorde os klar til første dyk.  I et mylder af dykkere, lystfiskere og tilfældig forbipasserende, lykkede det os at komme til den venstre trappe hvor vi foretog et mole-udspring.  På mit dyk, førte Theis os rundt på banen, der var rigtig meget at se på, og da vi var på vej ind, havde Theis spottet en lille ulk som lå og gemte sig imellem stenene. Så stod den på afslapning et par timer, til vi skulle ud på dagens andet dyk. Her sejlede vi ud på den ydersiden af banen, og dykkede ned fra båden. Andet dyk var for mig meget afslappet, hvor jeg kunne suge til mig af alle de indtryk dyre- og plantelivet gav. Mine indtryk for dagen og mødet med Havheksen var på den ene side, at jeg helt klart vil dykke der igen, og på den anden side, bekymring over de mange lyst-sejlere der ikke var opmærksomme på bøjerne der markerede banen.

Søndag 5/6:

Her skulle vi have et vrag-dyk på for os de store dybder - ca. 12 m. :)  så  turen gik til Helsingør, til Twin (PADI-vraget). Da vi ankom til stedet så vi at der var flere andre dykker-hold der havde fået samme ide, og noget efter os ankom endnu et hold. Første bølge fik desværre ikke set vraget, men vi der var i anden bølge var heldigere. Efter Peter’s kyndige instruktioner, bådfører Jørn’s præcision med placering af båden, fandt Theis vraget et par minutter efter vi var på bunden. Vraget blev markeret, så alle dykke kunne få mulighed for at se vraget i andet dyk. Da jeg og min makker Lars O. kom til vraget i andet dyk, var sigtbarheden meget ringe, vi havde vist alle fået hvivlet for meget op i bunden. På andet dyk lykkedes det mig at røre en fladfisk, men også den var for hurtig. Da alle var kommet op og bilerne og traileren var pakket, vendte vi tilbage til Allerød – godt trætte, og ømme i musklerne.

Alt i alt har det været en super afslutning på vores kursus, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de frivillige der har hjulpet til på de tre dages dykning, og til Christina – tak for de hjemmebagte kager.

Til slut vil jeg gerne give en stort tak til vores instruktør-team: Nicholai, Theis og Peter for et vel gennemført kursus og tak for Jeres tålmodighed og forståelse.  

Glæder mig til stranddykket onsdag d. 8.6.2011.

Hilsen

Dan