You are hereForårets første tur

Forårets første tur


Af nicholai.vester...- - Skrevet d. 01 april 2010

Dato: 
Torsdag, 1 April, 2010 (Hele dagen)

Dagens opgave var, at teste om en 30 hk motor er en god størrelse til den sorte gummibåd. Nicholai havde lånt Jørns lille motor til formålet. 

Vind og vejr havde bestemt at vi skulle til Kattegat, så Peter S, Theis og Nicholai havde aftenen inden kigget lidt på vragguiden.dk og Google Maps for, at finde et sted der var egnet. Valget blev ved Hornbæk strand 300 m øst fra havnen, der viste kortet en god p-plads tæt på vandet. Da vi holdt på p-pladsen begyndte onde tunger, at snakke om at der var meget sand, hvilket turlederen dog ikke kunne få øje på. Da han stod i vandkanten og spejdede efter stenbund eller noget andet at dykke på, virkede det dog som om, at han begyndte at kunne se noget af sandet.

Dette var helt sikkert sæsonens første tur for alle, da alle virkede rustne på mange områder. Nu kører forbundet jo en dykkerflagskampagne, så det var jo meget pinligt, at stå ved dykkerstedet og have glemt flaget. Turlederen kunne dog meget hurtig sende goble-kandidaturen videre. Han havde nemlig bedt en anden om at kontrollere udstyrssedlen, om alt var pakket. Vi følger op på den til julefrokosten.

Efter laaaang tids klargøring blev de første to hold klar til komme i vandet. Christina og Emilie blev sejlet ud og fik 45 min bundtid til at hygge sig i. Emil og Peter valgte at gå i vandet da de ikke gad vente på at båden kom ind igen. Emil har købt en tørdragt, så han fik så også en langsom dåb med den.

Det skulle heldigvis vise sig, at frygten for kun at se sand, blev gjort til skamme. Begge hold kom op og havde set masser af andre ting end kun sand. 

Emils fangst

Emil viste stolt sin fangst frem, fra sit dyk med Peter. Nicholai mente ikke, det helt kunne kaldes for en fangst, at komme op med én fisk. Så Emil måtte i vandet igen, denne gang med Nicholai. Dette endte selvfølgelig med, at de måtte afbryde dykket 5 min før tid, da Emil ikke kunne bære nettet til sidst. 2 min inden havde han dog måtte træffe valget, om han var kuldeskær eller havde svage arme. Hvor mange fisk var der så? Jo det var trods alt blevet til 14 skrubber, hvor de 9 havde en lovlig størrelse (For dem der ikke kan huske det: Skrubbe > 25,5 cm). Man behøver heldigvis ikke, at være så kræsen under jagten, når man kun fanger med hænderne. De små fik lov til at svømme igen, så de kan blive tykke og fede, til næste gang vi mødes. 

Theis kom med en påstand om, at han på sit dyk, havde haft skrubber siddende mellem alle fingre på et tidspunkt, hvor Bjarne også ville prøve at fange fisk. Dette var dog endt med, at han måtte smide det han havde mellem fingrene og gå til overfladen med Bjarne for at finde Bjarnes kamera.

Bjarne har efterfølgende fremskaffet et bevis på, at Theis fangede noget på dykket.

Redaktionen diskuterer stadig om det er Bjarne, der ikke har pudset linsen eller Theis, der pisker bunden op på billedet.

Nicholai fik med stor glæde, afprøvet sit nye Halcyon Cinch harness til sin vinge. Han havde også, som den eneste, valgt at slæbe et 2x12L flaskesæt med til et stranddyk. Måske han skal overveje at få en vinge til en enkelt flaske?

Og hvordan gik det med motoren? Tjo, den kan sagtens få båden til at plane. Det gik fint med at sejle med 2 dykkerhold, standbydykker og bådfører. Det er tæt på, at en mand kan bære den. Der var heller ingen bølge af vand ind over hækken på båden. Der var faktisk nogen, som blev så forelsket i den motor, vi havde lånt, at de ville give Jørn frit lejde i 10 år fra goblen, hvis han forærer klubben hans motor. Vi blev i hvert fald alle overbevist om, at vi skal have skiftet den den gamle motor ud hurtigt, så vi ser den sorte båd på nogen flere dyk.

Vi tog kun hjem med positive oplevelser fra forårets første tur.

Turkalender

M T O T F L S
 
 
1
 
2
 
3
 
4
 
5
 
6
 
7
 
8
 
9
 
10
 
11
 
12
 
13
 
14
 
15
 
16
 
17
 
18
 
19
 
20
 
21
 
22
 
23
 
24
 
25
 
26
 
27
 
28
 
29
 
 
 
 
 

Afstemning

Hvilken dag vil du helst deltage i fyraftensdyk i de næste 6 måneder?
Mandag
10%
Tirsdag
16%
Onsdag
29%
Torsdag
35%
Fredag
10%
Antal stemmer: 31