You are hereCMAS *** dykker
CMAS *** dykker
"En uddannet CMAS***-dykker er en færdig uddannet og erfaren sportsdykker, som anses for kvalificeret til at lede andre sportsdykkere af hvilken som helst grad under åbentvandsdykning".
Allerød sportsdykkerklub ORCA, afholder CMAS*** sportsdykker-kursus når der er nok deltagere). På kurset vil der typisk blive undervist i udvidet dykkerteori, dykkerledelse, dykkerpsykologi, materiel, dykkerfysik/fysiologi, førstehjælp, nitrox/teknisk dykning, kompressor/dekantering. Derudover undervises i praktik i svømmehal, bådførerkursus samt forberedelse og aflæggelse af åbentvandsprøver i Lysekil i Sverige.
Prisen på kurset ligger på ca. kr. 500,-. Deltagerantal: min. 8 og maks. 14
På Lysekilturen vil eleverne blive delt op i faste makkerhold samt i "piske-pakke-puklehold" (madlavning, opvask, flaskefyldning, pakning etc.). Eleverne vil fungere som dykkerleder, turleder og bådfører med instruktørerne som back-up. Turen planlægges delvist af eleverne selv. Prisen for denne tur vil ligge på ca. kr. 1.500,- (dette inkluderer mad, transport, logi, flaskefyldning samt betaling af udgifter for tre instruktører).
Under kurset vil de krævede færdigheder løbende bedømmes i takt med, at nye indlæres og kontrolleres i henhold til gældende prøvekrav. Prøverne skal udføres sikkert, rutineret og ubesværet. Derudover forventes en vis grad af initiativ og selvstændighed samt evne til at fungere i en gruppe af dykkere - her tænkes specielt på aktiv deltagelse, overblik, hjælpsomhed samt evne til at modtage konstruktiv kritik. Eleverne forudsættes inden kursusstart at være forberedt såvel teoretisk som praktisk (i svømmehal og i åbent vand).
Som deltager på ORCAs CMAS*** sportsdykkerkursus forventes det, at du opfylder følgende krav:
-
Du er medlem af ORCA
-
Du skal være i besiddelse af CMAS** sportsdykkerbevis og være fyldt mindst 16 år.
-
Din helbredsattest må ikke være mere end 5 år gammel.
-
Minimum 50 loggede dyk i alt. Dykningerne skal så vidt muligt inkludere: Stranddyk, ferskvandsdyk, dykning fra gummibåd, dykning fra større båd, dykning med dårlig sigt, samt strømdyk og koldtvandsdyk.
- Minimum 20 dyk til over 25 meter.
