Johannes L

Vi tog ud tre mand (Theis, Peter og Rasmus) og en dame (Christina) på en tur i Ribben fra Helsingør havn.
Det var vi dog ikke de eneste der havde fundet på - der var en god del andre dykkere der også havde fået den gode ide, at tage en tur ud i det blå/grønne i dag.

Vejret mens vi pakkede ud af bilerne og ned i båden, stod på et dejligt lag af skyer, med et lille strejf af sol, og bedst som vi netop havde fået udstyr på, pakket den sidste taske ned i båden og var klar til at sejle, åbnede skyerne sig for fuld hammer og vi blev godt våde - heldigt at vi har købt dykkerudstyr der kan tåle vand!

Vi satte for fuld skrue kurs ud mod den planlagte distignation: Johannes L, og kunne inden længe kigge tilbage på den regnbye vi netop havde sejlet ud af.
Som vi nærmede os dykkerstedet, gik det op for os at vi nu ikke var den eneste dykkerklub, der havde planlagt netop dette sted - en båd lå allerede ved anker med dykkere i vandet, der netop gav tegn til at gå ned som vi ankom.

Vi smed anker på den modsatte side af vraget. Peter og jeg var første bølge. Vi sprang i ved vragets køl og dykkede så videre langs denne, til vi nåede til dækket hvor der var en lille åbning. Vi penetrerede vraget, ved at svømme ind gennem dette hul, der førte os videre ind i til rummet med badekarret. Theis har efterfølgende fortalt at badekarret engang var fri for muslinger, tang og andet søbundssnavs, og at man derfor kunne lægge sig op i det. Denne gang havde en ordentlig bunke muslinger og tang dog overtaget badekarret, så man kunne kun lige se hjørnet stikke ud.

For så at komme ud af vraget igen, krævede det at man roterede 180 grader, og når man skal gøre det samtidigt med at man er hægtet fast til sin makker, der derfor er nødt til at holde sig inden for rækkevidde, kan man ikke undgå at plumre bunden op. Det kan derfor anbefales at man lige hægter sig af engang, inden da.

Vi dykkede videre hen af vraget, for derefter at komme til det store lastrum. En mørk hule man svømmer ind i, men så snart man er der inde, kan man se helt klart. Vi var formentlig de første på denne dag til at være der, for bortset fra den lille mængde lys der var derinde, var sigten virkelig god!

Vi svømme gennem lastrummet og videre langs dækket, til vi nåede til nogle skakte som vi kunne kigge ind i skibet gennem. I en af disse skakte kunne man bl.a. se hvordan en stige havde ledt ned i skibet herfra. Man kunne også se hvordan dette skib havde ligget her i mange år, og var sunket sammen, eftersom stigen var underligt forskruet ned genne skakten.

Da vi kom op var humøret højt og vi var begge helt høje på det fantastiske dyk.

"Det er helt klart mit bedste dyk i år" kunne Peter fortælle.

Theis og Christina havde samme fantastiske dyk. Theis var endda inde i kaptajnens kahyt (formoder vi det har været) hvor man kan se en radiator og et sæt skabe ovenover, der stadig er ganske intakte.

Peter og jeg var nødt til at tage et dyk til. Denne gang dykkede vi ned den anden vej fra. Da vi svømmede gennem lastrummet denne gang, lagde vi mærke til hvordan man kunne stikke hovedet op til et lille luftrum der er derinde - ganske skægt!

Efterhånden som vi havde været på vandet hen over dagen, kom der flere og flere både til, og Peter og jeg mødte mange andre dykkere nede ved vraget. Vi gætter på at de var kursister, ud fra deres elegante armsvømning.

Vi sejlede nu hjem af igen i et lækkert solskinsvejr. Og som prikken over i'et på en smuk dykkertur, spottede vi også et par marsvin, blotte deres rygge hen over vandoverfladen.

En skønherlig dykkertur!

/Rasmus