Besøg på Holmen VI, nord for Kullen

Vi var 4 tilmeldt til turen, og så havde Theis meldt sig som frivillig bådfører dagen før. Men han måtte desværre melde afbud, da hans næse stadig ikke ville med på tur...

Da vi kom til Gilleleje kunne vi glæde os over, at vejrudsigten holdt stik. Vandet var fuldstændigt fladt. Så med Christina bag rattet, kunne vi race over sundet og nord om Kullen. Christina fandt vraget første gang hun sejlede over positionen. Der er omkring 27m dybt ved siden af vraget, så vi mente det ville være fint med en 30m line i loddet. Christina fandt vraget igen, og vi smed loddet i vandet. Nu kunne vi pludselig se hvor meget strøm der var. Vores bøje blev trukket under vand, og loddet stod ikke fast på bunden. Vi forlængede linen, og smed loddet på vraget igen.

Sikre på at alt var i den skønneste orden, gjorde Steen og jeg os klar til at hoppe i. Mens vi kom i udstyret, var vi drevet omkring 0,5 sømil. Vi sejlede op til bøjen, men kunne se, at den igen var drevet fra vraget. Den lå nemlig 70m fra GPS positionen. Så mens Steen og jeg svedte i udstyret, svedte John med at få hevet loddet op igen igen. Vi var spændt på om vi overhovedet kunne komme ned gennem strømmen, men vi blev smidt i et stykke fra bøjen, og timede vores neddykning korrekt. Så vi fangede linen, og svømmede som gale for ikke at hive loddet af vraget igen. Nede på bunden kunne vi se, at loddet til alt held, stadig stod lige ved siden af vraget. Jeg fik bundet loddet fast til vraget, med den medbragte wire. - Troede jeg. Da alt skulle være i den skønneste orden, opdagede jeg, at wiren ikke sad fast i vraget alligevel. DOH! På den igen... Da vi endelig var bundet rigtigt på, havde vi brugt 6 minutter af vores 20min bundtid. Vi fik en fin rundtur, men det var vidst godt at jeg havde Steen med, for min orientering på vraget være virkelig ringe – tydeligvis noget jeg skal have trænet.

Christina og John skulle selvfølgelig også have en tur på vraget. De blev også smidt i et stykke fra bøjen, så de kunne nå at gøre sig klar. John dykkede ned nogle meter før bøjen, og Christina valgte at komme tættere på, før hun tømte vesten for den sidste smule luft. Fra båden kunne vi se, at Christina havde fanget linen, men desværre også at John missede den. John drev hurtigt langt væk fra bøjen. I båden startede vi med at følge John, mens vi løbende kiggede efter Christina. Efterhånden var vi drevet så langt, at vi ikke længere ville kunne se om Christina var i overfladen. Vi besluttede os for at give John en af de store orange bøjer, for derefter at sejle over og kigge efter Christina. Vi kunne se at der stadig kom bobler op fra linen. Vi besluttede derfor at sejle tilbage til John, for at få ham og hans udstyr op i båden. Da vi havde fået John op, kom Christina til overfladen ovre ved bøjen. Vi sejlede over, og fik hende op i båden også. Da de begge havde fået pusten og var kommet i udstyret igen, dykkede de. Herfra gik alt efter planen, og de havde en godt dyk.

Efterfølgende fortalte Christina, at hun først var gået ned til ca. 5m. Der ventede hun lidt, men da hun ikke kunne se John, mente hun at han måske var længere nede end hende. Hun dykkede ned til 14m, men da han stadig ikke mødte John, besluttede hun sig for at stige langsomt til overfladen.

På nuværende tidspunkt havde Christina fået vasket den hundelort af, som hun havde valgt at smøre sin dragt en i på havnen i Gilleleje.

Tak for en dejlig og begivenhedsrig dag.