You are hereCMAS ** 2011
CMAS ** 2011
14 september 2011 starter Orca deres CMAS ** kursus.
Kurset skal gøre dykkeren i stand til anvende al relevant flaskedykkerudstyr sikkert og korrekt til dykning uden dekompressionsstop på dybder ned til maksimalt 39 meter. Dykkeren skal være i stand til på sikker måde at planlægge og gennemføre dykninger med en makker af samme niveau som sig selv. På kurset vil der i svømmehallen blive arbejdet med vandføling så dykkeren bliver helt fortrolig med anvendelse af maske, finner og snorkel.
Forudsætninger
- Dykkeren skal være fyldt 15 år ved kursets start
- Dykkeren skal have CMAS 1-stjernet dykkercertifikat eller PADI Open Water certifikat samt praktisk dykkererfaring svarende til hvad der kræves ved certificering til CMAS 1-stjernede dykker - eller tilsvarende viden og færdigheder efter instruktørens vurdering
- Dykkeren skal have en af Dansk Sportsdykker Forbund godkendt lægeattest, der er mindre end 5 år gammel (3 år for kursister over 40 år)
På kurset vil der blive undervist i følgende
- dykkerfysik og –fysiologi, årsager til og symptomer på dykkerrelaterede skader og sygdomme.
- grundlæggende førstehjælp og genoplivningsteknik.
- problemer forbundet med dykning til større dybder: beregning af luftforbrug og korrekt anvendelse af dekompressionstabeller.
- udvælgelse af dykkersteder og principperne I dykkeplanlægning.
- principper og metoder anvendt ved undervandsnavigation.
Ud over svømmehalstræning om onsdagen vil der også være nogen obligatoriske åbenvandsdyk. Datoer for undervisning er 14, 21, 28 sept., 5 og 12 okt. Åbenvandsdyk er 29 og 30 okt.
Der vil også på dette kursus blive lagt op til at man er forberedt og selv svømmetræner om lørdagen.
Klubprisen for dette kursus er 1.500,- inkl bog og certifikat. Turene afregnes seperat. Tilmedling skal ske her, men den er først reserveret, når der er betalt til klubbens konto.
- log ind for at skrive kommentarer
